Velkommen til Scandinavia Stunt Group

Stunts siden 1985...

Scandinavian stunt group(SSG) er et stuntteam startet i 1997 af Deni Jordan. Efter at have arbejdet sammen med Martin Spang Olsen siden 1985 besluttede Jordan at starte sin egen stunt gruppe da MSO så småt var ved at trække sig lidt ud af branchen mens Jordan først var ved at komme godt ind i den.

Efter at have stuntkoordineret de 2 største action produktioner i Scandinavien, Hamilton produktionerne ”Vendetta” 1994 og ”Hamilton” 1997 mente Jordan at han nu var moden nok til at stå på egne ben og startede Scandinavian Stunt Group med kollegerne Jesper Olsen og David Owe. Sidenhen kom Henrik Eiberg til.

Udover Jordan har de andre medlemmer i SSG dog været aktive med stuntkoordination og stunts i film/tv og underholdningsbranchen siden 1987. SSG´s motto har altid været .... Sikkerhed – timing – præcision –professionalisme og vi har i hvert enkelt job søgt at implementere dette.

Vi har altid set os selv som den moderne slags stuntmænd som laver masser af test og prøver og som ikke bare går efter den gamle skole som mere går ud på at ..... lad os gøre det så ser vi hvad der sker. Vi føler vi har et ansvar overfor skuespillere, holdet og os selv og at det er i vores alles interesse at vi går helskindet derfra, der er jo også en arbejdsdag dagen efter.

Vi udfører både store som små opgaver med seriøsitet og entusiasme og dette har givet os et ry i branchen som et meget professionelt Stunt team. Vi har altid betragtet hver enkelt opgave som enestående og altid gået ind i den med 100 % og søgt at løse den inden for budget og tidsramme.


Vores grundighed og professionalisme har resulteret i 2 stk 1ste præmier til de uofficielle verdensmesterskaber i Moskva i 2002 også kendt som Prometheus Festival of stunt, art & cinematography. Vi kom fra det mindste land og gik derfra med 2 af de største priser.

Udover de faste medlemmer i SSG som tidligere nævnt har vi fået et par nye som kan ses under The Gang. Vi har desuden et samarbejde med Dansk Special effkts service http://dsfx.dk/ når vi laver stunts kombineret med special effekts og ved større opgaver på længere produktioner som kræver at Sfx koordinatoren og Stunt koordinatoren arbejder grundigt sammen på at løse actionsekvenser af større eller kompliceret format. Jordan har i mange år haft et godt samarbejde med Hummer Højmark fra Dansk Special Effekts Service